Referat af Skoleudviklingssamtale den 11. maj 2026
Deltagere:
Brian Klitgaard - Områdeleder B&U
Jan Hjorth - Skolekonsulent B&U
Ann Olesen - Formand for skolebestyrelsen
Lotte Geert Aas - Næstformand for skolebestyrelsen
Rikke Olesen - Eksternt medlem fra skolebestyrelsen
Simon - elevråd
Lise Lindenborg Jensen - Medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen
Nickolaj Hagbard Bundgaard - Afdelingsleder
Birgit Roslev - Afdelingsleder
Nicolai Hessellund - Skoleleder
Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i PLL, hvor ledelsen har opstillet mål for dansk, matematik og trivsel.
Mål for social og faglig udvikling
Dansk:
- Andelen af dygtige læsere skal være på mindst 10% med en stigende progressiv udvikling årligt.
- Andelen af dårlige læsere skal maksimum være på 10%
- Mindst 65% gode læsere på alle årgange.
Matematik:
- Andelen af dygtige i matematik skal være på mindst 10% med en stigende progressiv udvikling årligt.
- Andelen af dårlige i matematik skal maksimum være på 10%
- Mindst 65% gode i matematik på alle årgange.
Trivsel:
- Øge trivslen på Gandrup Skole generelt, herunder forbedre resultaterne i trivselsmålingen, især indikatoren ”Støtte og inspiration”.
1. Velkomst og præsentation
Mødet blev åbnet af skolelederen, som bød velkommen og præsenterede dagsordenen. Der var enighed om rammerne for samtalen, som sigter mod at styrke dialogen, evalueringskulturen og det fælles ansvar for elevernes faglige og alsidige udvikling.
2. Status på skolens strategiske handleplan og udviklingsområder
2.1 Skolens strategiske handleplan – PLL målsætning
Skolens indsatsområder tager afsæt i den fælles vision "Vi kan i fællesskab" og skolens egen vision "Livsduelighed – Jeg duer til livet" med det pædagogiske børnesyn "Børn gør det godt, hvis de kan".
- Systematik: Der arbejdes målrettet med ugentlig datastruktur på teamniveau samt minimum to årlige klassekonferencer.
- Vejlederindsats: Ressourcer i form af co-teaching, trivselsmedarbejdere, læsevejledere og matematikvejledere rulles systematisk ud for at understøtte klassernes faglige og pædagogiske progression.
2.2 Faglige resultater (Data og teststatus)
Der blev præsenteret dugfriske tal fra de Nationale Overgangstest (2025/2026) samt nøgletal fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2024/2025:
- Nationale Overgangstest – Dansk (2025/2026):
- 57% af eleverne lander i kategorien "gode læsere" (målet er 65%).
- 16% af eleverne har mangelfulde resultater, hvilket ligger over målsætningen på maksimalt 10%. Særligt test fra Hogrefe har vist, at der skal sættes ind over for afkodning i de yngre klasser.
5% af eleverne er fremragende læsere (målet er 10%).
- Nationale Overgangstest – Matematik (2025/2026):
- 68% af eleverne opnår gode resultater, hvilket indfrier målsætningen på 65%. Det er en stigning på 3 procentpoint ift. sidste skoleår.
- Andelen med mangelfulde resultater holdes nede på 8% (målet er max 10%).
10% af eleverne er fremragende i matematik (målet er 10%).
- Afgangsprøver (Skoleåret 2024/2025):
- Karaktergennemsnittet i de bundne prøver i 9. klasse landede på 6,8. Set i forhold til skolens socioøkonomiske reference (forventet 7,0) vurderes dette til at være flot på niveau.
- 100,0% af eleverne opnåede mindst 02 i både dansk og matematik, hvilket er markant over lands- og kommunegennemsnittet.
- Overgang til ungdomsuddannelse: 86,0% af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter afgang. Skolen er stærk til at bringe eleverne godt videre. Gennem en lang årrække er Gandrup Skole placeret over både kommune og landsgennemsnittet.
- Kompetencedækning: Skolen præsterer en ekstremt høj kompetencedækning på 99,5%.
2.3 Trivsel og læringsmiljø
- Trivselsmåling: Den generelle trivsel scorer 3,6 (på en skala til 5). Andelen af elever med den højeste trivsel ligger på 76,7%. Trivslen opleves generelt på et stabilt niveau - hvor der dog er fremgang på flere parametre.
På samtalen nævnes især følgende positive områder fra trivselsmålingen (0.-3. klasse):
- På spørgsmålet er du glad for din skole, svarer 98% af eleverne ja.
- På spørgsmålet er du glad for din skole, svarer 99% af eleverne ja.
- På spørgsmålet er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen, svarer 99% ja.
- På spørgsmålet er du glad for dine lærere, svarer 100% ja.
På samtalen nævnes især følgende positive områder fra trivselsmålingen (4.-9.
klasse):
Her kan bl.a. nævnes en stigning i elevernes sociale trivsel fra 3,7 til 3,9.
- Elevfravær: Skolens samlede fravær ligger på 10,4%, hvilket er ca. 2 procentpoint over kommunens gennemsnit. En positiv udvikling ses dog i de seneste fraværsregistreringer (opgjort pr. 11. maj 2026 baseret på 284 elever) sammenlignet med året før. Her ses bl.a. et stor fald i andelen af elever med 10% fravær de seneste 100 dage samt i andelen af elever med 15% fravær de seneste 100 dage. Andelen af elever med 20% de seneste 100 dage er stabil.
Personalefravær: Vi har fokus på sammen med MED, TR og AMG at skabe et godt arbejdsmiljø på Gandrup Skole og det har vi opnået stor succes med, når vi ser på personalefravær. Personalefraværet er fra 2022 til 2026 gået fra ca. 21 sygedage pr. medarbejder til under 5 sygedage pr. medarbejder. Det er markant under fraværs gennemsnittet i kommunen og det placerer Gandrup Skole bedst blandt kommunens skoler.
Personalet har generelt høj anciennitet.
Elevbevægelser og prognose: Skolen har i 2025/2026 i alt 309 elever fordelt på 16 klasser. Elevtallet har været faldende, blandt andet grundet store afgangsklasser, færre børn i nærområdet (jf. skoleprognose) samt søgning mod efterskoler og EUD. Den langsigtede skoleprognose frem mod 2036/2037 forudser et fald til 236 elever.
2.4 Inklusion / Stærke Fællesskaber
Segregeringsandel: Pr. 18. december 2025 er en samlet segregeringsandel på 10,5%. Der arbejdes målrettet på at styrke almenområdets mellemformer, så flest mulige elever kan holdes i de stærke, nære fællesskaber.
2.5 DUS
Status og ressourcer: Vi oplever en stor tilmelding til skolens DUS1, hvor stort set alle børn går i DUS1. I DUS2 har vi et ønske om at få flere tilmeldt i fremtidige skoleår. Skolen anvender struktureret data til at sikre, at DUS tænkes tæt ind i de pædagogiske handleplaner for elever i mistrivsel.
2.6 Elevinddragelse
Elevrådsrepræsentanterne udtrykte stor interesse for at blive inddraget i skolens data og statistikker. De finder sammenligningen med andre skoler yderst relevant og vil gerne bidrage til den fremtidige formidling.
3. Refleksion og dialog om status og evaluering
Deltagerne fremhævede, at det nyetablerede dataark (baseret på Nationale Overgangstest og Hogrefe) kvalificerer det daglige arbejde med at sikre progression.
- Der er stolthed over det markante dyk i personalefraværet og at 100% af afgangseleverne bestod dansk og matematik.
Omvendt er der enighed om, at koblingen mellem det for høje elevfravær (2pp over kommunegennemsnittet) og niveauet på trivslen, som er middel sammenlignet med andre skoler i kommunen, kræver fortsat tæt samarbejde med forældrene og skolesocialrådgiveren.
4. Perspektivering og fremadrettede indsatser samt involvering af skolebestyrelsen
Skolen vil fremadrettet fokusere på at udnytte mulighederne i "Ny aftale om folkeskolen" samt de eksisterende indsatser som Rettighedsskole, mobilfri skole, og andre trivselstiltag til vores målsætning med hele tiden at forbedre trivslen blandt skolens elever. Initiativerne med Rettighedsskole, mobilfri-skole, mm er tiltag for at bedre trivslen for alle elever. Der er også muligheder i de initiativer, der kommer i forbindelse med “Ny aftale om folkeskolen”. Der skal fortsat være fokus på både den faglige og den trivselsmæssige udvikling. Vi arbejder med mellemformer, vejledertimer samt timebankstimer, som giver fleksible muligheder for mange indsatser gennem et skoleår.
Repræsentanterne fra skolebestyrelsen oplever, at det har været meget positivt at deltage i mødet i dag. Der ønskes fokus på de børn, der er fagligt og trivselsmæssigt udfordret. Der skal være fælles opmærksomhed på at skabe fokus omkring dialog mellem skole og hjem samt på personalets indsatser.
Elevrådsrepræsentant har primært været optagede af data og statistikker og fundet det virkelig interessant både ift. andre skoler og egen skole
Skolens personalet er i gang med at arbejde med data, som kan kvalificere arbejdet med alle elevers faglige udvikling - derfor vil vi arbejde videre med den strukturerede dataindsamling for at fortsætte den positive udvikling på skolen. Data for bl.a. skoleudviklingssamtalen præsenteres for alt personale. Vi er stolte af vores skole og vil gerne have den gode fortælling ude i byen.